Pædagogisk Extrakt

Når der tales om unge i udsathed, handler det ofte om alt det, de ikke kan: De er ikke uddannelsesparate, ikke jobparate og ikke i stand til at passe ind i rammerne. Men lytter vi til de unge, hører vi noget andet: En længsel efter fællesskab – og erfaringer med lukkede døre.

I dette afsnit taler vi med forskerne Charlotte Vange Løvstad og Silla Marie Mørch Sievers om mødet mellem unge i udsathed og det etablerede hjælpesystem. Hør, hvorfor de unges modstand mod pædagogiske tiltag ofte er en sund reaktion på at blive mødt som en kategori fremfor som et menneske. For når hjælpen føles stigmatiserende, bliver prisen for at modtage den for høj.

Du får indblik i, hvorfor ensomhed er en afgørende faktor – og hvordan socialpædagogiske indsatser faktisk kan gøre en forskel. Når unge mødes med bæredygtige krav, kreative processer og reelle fællesskaber, kan det vække håb, mod og nye drømme.

Men det er ikke altid nok. For alt for ofte bliver hjælpen en isoleret indsats, der stopper ved fællesskabets grænse. Overgangen til uddannelse, arbejde og samfundets øvrige fællesskaber ender som et individuelt ansvar – og det er her, mange igen tabes.

Lyt med og bliv klogere på, hvorfor der er brug for at bygge stærkere bro fra indsats til omverden – og for at skubbe til samfundets fællesskaber, så de rent faktisk åbner sig og gør plads til de unge.

Børn med autisme har et væsentligt større skolefravær end andre børn. En tredjedel har bekymrende skolefravær, og der er også højere risiko for at fraværet er langvarigt.

Vi taler med Merete Munkholm og Thomas Engsig, der begge forsker i skoletilhør og skolefravær.

De forklarer, hvordan børnenes og de unges perspektiver er blevet overset i forskningen på området. Derfor fokuserer de i deres arbejde  på, hvordan unge med autismes har oplevet deres skoletid.

Gennemgående er en oplevelse af ikke at høre til, at blive defineret ud fra sine fejl og mangler og blive stigmatiseret.

Hør også Felix, der fortæller om sine oplevelser i skolen: “Jeg lærte det hurtigt. Hold tankerne bag skærmen. Hold følelserne bag muren. Hold uroen i kroppen, hvor ingen skal se på det. Hold stemmerne i hovedet, hvor ingen skal høre på det. Når jeg var usynlig var alle glade.”

Lyt med og bliv klogere på, hvorfor forskerne efterlyser større lydhørhed og forståelse overfor børns oplevelser og perspektiver - og hvorfor det måske burde føre til et  opgør med skolens måde at være skole på.

Hvordan kan pædagogisk viden hjælpe børn med psykiatriske diagnoser som autisme og ADHD i dagtilbud? Og hvad sker der, hvis vi kommer til at forveksle praktiske redskaber som timetimere, piktogrammer og skemaer med den egentlige pædagogik? 

Vi taler med Bjørg Kjær, forsker ved Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet. Hun har i mange år forsket i inkluderende pædagogik, specialpædagogik og pædagogisk kvalitet i arbejdet med børn i udsathed. Hun forklarer, hvorfor pædagogers viden om diagnoser er afgørende for, hvilken hjælp børnene får – og hvordan en snæver eller overfladisk viden kan føre til, at børn ikke får den støtte, de har brug for og ret til.

Flere og flere børn får i dag en psykiatrisk diagnose tidligt i livet, men hvad ligger egentlig bag udviklingen – og hvad betyder det for børnene og for hverdagen i dagtilbuddene? 

Vi går bagom diagnoserne, ser på nogle af de samfundsmæssige årsager til, at flere børn får en diagnose, og vi zoomer både tilbage i tiden og helt tæt på hverdagen i dagtilbuddene. Hvad viser forskningen om, hvordan børn med en medfødt anderledeshed oplever deres hverdag i dagtilbud - og hvad må det betyde for pædagogikken?

I dette afsnit udfolder vi en dimension af pædagogisk arbejde, som sjældent er i fokus: den åndelige og eksistentielle omsorg. 

Vi taler med ph.d. og lektor Bodil Lodberg og lektor Christina Olsen om betydningen af at kunne møde mennesker dér, hvor livets store spørgsmål fylder. Det handler om menneskelighed og mening. Om skam, skyld, livsmod og håb.  Men også om, hvad vi stiller op, når mennesker, som vi skal tage os af, oplever stor sorg og smerte.

Bodil Lodberg og Christina Olsen peger på den åndelige og eksistentielle omsorg som en væsentlig del af omsorgen for det hele menneske i socialpædagogisk praksis. Socialpædagogikken er rettet mod mennesker i udsatte positioner, og den eksistentielle omsorg kan bidrage til en fornyet forbundethed til det at være menneske, til fællesskaber og til resten af verden. 

Hvilke komplimenter fik du flest af, da du var barn? Blev du rost for dit udseende, din hurtighed, dit mod eller din evne til at gøre, hvad de voksne fortalte dig, at du skulle?

Måske hænger nogle af de ting, som du fik anerkendelse for, sammen med dit køn? Og måske gør det samme sig gældende for de ting, du blev irettesat for?

I dette afsnit taler vi med Pia Rauff Krøyer og Sebastian Nemeth, der begge forsker i, hvordan vores normer påvirker pædagogikken. De fortæller, at vi har brug for normer, men at nogle normer også kan være med til at opretholde en uhensigtsmæssig ulighed.

Lyt med og bliv klogere på:

• Hvilke normer om køn og krop børn og unge møder i pædagogisk praksis

• Hvorfor et kritisk, refleksivt blik på normer er vigtigt for social retfærdighed

• Hvordan pædagogikken kan åbne for flere muligheder for alle

Lyt med på denne episode af Pædagogisk Extrakt podcast, hvor vi taler med phd. og lektor Henriette Blomgren om kunst, kreativitet og sanselighed. Hun fortæller om, hvordan kunst kan være et mulighedsrum i pædagogikken, hvor vi undersøger forskellige aspekter af det at være menneske.

Det handler om jordbier, stålwirer og SFO’er ,der tager skolens rum tilbage til fritidspædagogikken. Og om hvad der sker, når pædagoger samarbejder med kunstnere og på den måde bringer kunsten ind i hverdagen.

Hør også:

- Hvorfor vi skal øve os i at have en sensitiv opmærksomhed mod verden.

- Hvilken rolle materialitet spiller i pædagogikken, og hvad det gør ved pædagogernes opgave med at bringe materialiteten i spil.

- Og ikke mindst kommer vi også omkring betydningen af langstrakte forsøg og processer i hverdagen, hvor børn og pædagoger kan undersøge ting sammen, udforske kreativt og, hvor børnene får lov til at vise vejen.

De pædagoger, som anbragte børn og unge møder, er helt afgørende for deres liv. Børnene oplever pædagogernes faglighed kommer til udtryk på mange måder. Nogle gange er pædagogerne omsorgsfulde – andre gange opleves de unødigt strenge. Pædagogerne kan være travle på kontoret. De kan sætte lås på køleskabet og håndhæve urimelige regler. Men faktisk vil både børn og unge gerne være mere sammen med pædagogerne, end pædagogerne tror.

Det fortæller Jimmy Agerskov Krab fra De anbragtes vilkår om i dette afsnit om anbragte børn og unge. Det handler om kærlighed, børnesyn, ren besked frem for pædagogsprog. Og det handler om den høje pædagogiske faglighed, det kræver, når ens arbejdsplads er nogens hjem.

Kan pædagoger give ægte omsorg og kærlighed? Har anbragte børn og unge brug for mere struktur end andre?  Hvordan kan det være god pædagogik at gå i natbukser? Få svarene og hør også Jimmy Agerskov Krab fortælle, hvad du som pædagog i dagtilbud, skole eller klub skal være opmærksom på, når du møder børn og unge i anbringelse.

JA! Det skal vi! For leg er børns måde at være i verden på. Og derfor må pædagoger være nysgerrige og deltagende i børns leg. Leg er god pædagogik.

Det fortæller legeforsker Hanne Hede Jørgensen i dette afsnit om leg i daginstitutionen, skoler og specialklasser. Det handler om leg som fortabelse, forglemmelse og fuld tilstedeværelse i nuet. Om lege-smerte og lege-mod og alt det sjove, onde og grimme, man kan lege.

Leger alle børn? Ødelægger pædagoger legen, hvis de vil være med? Leger børn og pædagoger for pænt og nydeligt i dag?  Få svarene og hør også Hanne Hede Jørgensen fortælle om, hvordan du som pædagog kan fremme - men ikke styre - den værdifulde leg.

Bruger du en gaffeltruck, når du løfter vægte i motionscenteret? 

Nej vel? Det ville nemlig ingen mening give. Vi ved godt, at vores kroppe kun bliver trænet, hvis vi selv løfter vægtene. 

Niels Jakob Pasgaard er underviser, forsker og debattør. Han bruger metaforen om gaffeltrucken i motionscenteret, når han forklarer, hvorfor han er kritisk overfor AI og digitale teknologier i daginstitutioner, skoler og uddannelser. 

I skolen skal vi blandt andet lære at være i fællesskaber, løse opgaver og træne vores tænkning. Og ligesom i motionscenteret, så gælder det også her, at vi kun træner de ting, som vi selv arbejder med og udfordres af. Med andre ord: Når vores børn lader AI om bøvlet, så vokser de ikke selv.

Lyt med, når vi taler om, hvad det analoge kan. Hvordan det at lære, være sammen med andre og finde sin vej i verden er både langsommeligt, besværligt og bøvlet – men også meningsfuldt, nærværende og givende. Og derfor i høj grad besværet værd.

Niels Jakob Pasgaard mener, at vi hovedløst har digitaliseret børns liv – uden øje for hvad vi mistede i processen. Og derfor må vi nu trække den anden vej.

Var din emotionelle udvikling god nok, da du var 5 år gammel? Var din motorik alderssvarende? Blev dine kompetencer kortlagt ? Og blev resultaterne af kortlægningen en del af overleveringen, da du skulle i skole?

Standardiserede måleredskaber, der bruges til at kortlægge børns trivsel, læring og udvikling, er en del af hverdagen i flere og flere dagtilbud. Måleredskaberne refererer til læreplanstemaerne i den styrkede læreplan. Og måske er det derfor, at de ikke har været genstand for stor faglig debat?

Det vil dagtilbudsforskerne Line Togsverd og Benedicte Bernstorff fra UC SYD gerne lave om på. De har forsket i, hvilken betydning det har, når børns læring og trivsel kortlægges som datapunkter.

Lyt med og bliv klogere på, hvorfor forskerne mener, at vi skal være langt mere kritiske overfor måleredskaberne. Metoderne er nemlig ikke neutrale, selv om de foregiver at være det. De fordrer en bestemt pædagogisk tankegang - der på flere områder ikke flugter med intentionerne i dagtilbudsloven.

Skolen skal være et sted, hvor alle børn trives. Det kan vi allesammen blive enige om. Men selv om alle er enige - og har været det længe - så er problemerne ikke løst. Langt fra. Hvordan kan det være?

Vi taler med skoleforsker Mette Molbæk om, hvad det er, der sker, når pædagoger og lærere samarbejder om børn i skolen.

Lyt med på en samtale, hvor vi med vilje skruer tempoet ned. For måske er en del af problemet, at vi nogle gange bliver for hurtigt enige. Og derfor - uden at ville det - kommer til at gøre endnu mere af det, der ikke virker.

Hør også Mette Molbæks bud på, hvad vi kan gøre i stedet for.

Forældrene smiler og siger godmorgen, når de afleverer deres børn i vuggestuen. Pædagogerne tager venligt imod. Det føles afslappet og trygt.

Eller gør det?

For hvad er der egentligt på spil i relationen mellem pædagoger og forældre? Lige bag hyggesnakken og enigheden kan der være spændinger og store følelser på spil. Og ikke mindst magt og tillid.

I denne episode taler vi med pædagog og ph.d. Ane Refshauge. Hun har forsket i det komplekse samarbejde mellem forældre og pædagoger i vuggestuen. Vi taler om kulturelle normer, om enighed, lighed og om samfundets forventninger og krav til dagtilbuddet. Om hvordan pædagoger både skal fremstå som venskabeligt allierede og faglige autoriteter i mødet med forældrene.

Lyt med og bliv klogere på:

• Hvordan pædagoger og forældre er helt afhængige af hinandens tillid.

• Hvordan samfundsmæssige krav og forventninger til dagtilbud giver både pædagoger og forældre magt over hinanden.

• Hvorfor forældresamarbejdet kan blive svært og akavet, når pædagoger skal være både tillidsvækkende og magtfulde.

• Hvordan en pædagogisk faglighed er stærk, når der er plads til uenigheden. Også i samarbejdet med forældre.

Hvad kan vi lære af historien? Og hvorfor skal vi passe på med at fordømme den? 

I denne episode har vi besøg af museumsinspektør ved Vesthimmerlands Museum, Maria Clement Hagstrup. Hun har sammen med professor ved Aalborg Universitet, Poul Duedahl skrevet bogen “Afvigernes ø”.

Vi taler om, hvordan samfundet historisk har set på og behandlet afvigere. I samtalen tager vi tilbage i tiden og besøger øen Livø, som ligger i Limfjorden og som i 1911 gik fra at være en almindelig ø til en anstalt for kriminelle, asociale og det, som man kaldte, moralsk, åndssvage mænd. Her anbragte man seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere.

Anstalten på Livø var en institution af tiden, og den har barske elementer og triste skæbner. Mændene var anbragt på ubestemt tid, og mange forsøgte at flygte over Limfjorden. Det var farligt og endte ofte fatalt. Men historien om isolationsanstalten er ikke sort/hvid. Den handler også om gode intentioner og om velfærdsstatens danmarkshistorie. 

Og måske er dele af tankegangen bag anstalten på Livø ikke så fremmede i nutidens samfund. I 2018 var der politiske planer om at lave en isolationsanstalt på øen Lindholm for afviste asylansøgere. Og i socialpædagogikken ser vi også et fornyet fokus på struktur som pædagogisk strategi. 

TV-kanaler laver dokumentarer om de store danske arkitekter. De dygtige danske designere, kokke og sportstjerner.  

Men hvad med de store danske pædagoger? Dem der gik foran og har præget pædagogikken. Ikke bare med deres viden og deres tanker, men også med det, som de fik til at ske.

Lyt med i denne episode når vi taler med docent Mikkel Snorre Wilms Boysen. Hør blandt andet om feministen Erna Drachman, der opfandt reformdragten og lavede børnehave hjemme i sin lejlighed. Og om skrammologen John Berthelsen, der lavede den første skrammellegeplads, hvor børn kunne hamre, save og bygge af genbrugsmaterialer. De er begge eksempler på pædagoger, hvis initiativ, virkelyst og idéer har haft betydning for børneliv i flere generationer og for måden, vi laver pædagogik i dag.

Mikkel Snorre Wilms Boysen har valgt i alt fire pædagoger, som alle havde usædvanligt meget af det som vi - med glæde og lidt store armbevægelser - kalder pædagogisk superpower.

Han kalder det også pædagogisk entreprenørskab. Og så forklarer han, hvorfor vi med fordel kan interessere os mere for det. Og ikke mindst hvordan pædagogisk entreprenørskab kan give mere magt tilbage til pædagogerne.

Et historisk blik rusker op i nutidens selvfølgeligheder og tilbyder nuancer til aktuelle debatter om leg og læring, børns behov og familielivets vilkår. 

Lyt med når professor Ning de Coninck-Smith med stor viden, engagement og ikke mindst humor tager os med på en rejse gennem tiden. Vi genbesøger børnelivet, familielivet og institutionslivet gennem flyverdragter, løbecykler og bleer - og bliver der i gennem klogere på nutidens pædagogiske virkelighed.

Vi siger det med det samme. Denne episode leverer ingen nemme løsninger og ingen “3 hurtige trin til en bedre pædagogik”. Til gengæld deler lektor og forsker Lea Ringskou gavmildt ud af vedkommende observationer og relevant viden fra hendes omfattende forskning i fritidspædagogik.

Lyt med og bliv klogere på:

• Hvordan fritidspædagogikken kan virke præstationsfrigørende - men at det ikke er en selvfølge, at den gør det.
• At fritidspædagogikken både kan frigøre fra noget. Fx test, krav om selvoptimering og præstationsudmattelse.
• Men den kan også frigøre til noget. Fx ro, restitution, væren og ikke mindst fællesskaber.
• Hvorfor den præstationsfrigørende pædagogik er en subtil pædagogik, der kræver professionel dømmekraft og handler om balance.

I denne episode taler vi med ph.d. og lektor Nina Berg Gøttsche og ph.d. og psykolog Aase Holmgaard om den helt afgørende, men også svære kommunikation, mellem mennesker med og uden autisme.

Vi taler blandt meget andet om ligeværdighed, samtalesorg og om, hvordan pædagoger kan skabe samtaleglæde ved at rette blikket mod deres egne måde at kommunikere på.

Lyt med og hør mere om:

• Hvordan alle mennesker søger forståelse i samtaler med andre mennesker og hvordan den forståelse er med til at gøre os til de mennesker, vi er.
• Hvad der sker i samtalen, når den ene part bruger en kommunikationskanal, som den anden ikke kender og behersker
• Hvordan mennesker med og uden autisme kan kommunikere forskelligt – men lige rigtigt og værdifuldt
• Og ikke mindst – hvad pædagoger kan gøre for at skabe samtaleglæde i mødet mellem mennesker med og uden autisme?

I denne episode taler vi med ph.d. og lektor Hanne Kusk om forbindelsen mellem kunst, pædagogik og legende æstetiske processer.

Vi taler blandt meget andet om kunstpædagogik, skabende fællesskaber, magi og generøsitet. Men også om sæbebobler, fodbad og stier lavet af te.

Lyt med og hør mere om:

• Hvad er kunstpædagogik, og hvordan er kunstpædagogikken forbundet med det sanselige og legende.
• Hvordan pædagoger kan arbejde med skabende fællesskaber, kunstnydelse og børns æstetiske udtryk.
• Hvorfor alle børn skal have adgang til og være en del af kunsten og kulturen.
• Hvilken betydning en generøs rammesætning har for pædagogikken.
• Og ikke mindst - hvordan pædagoger kan komme i gang med at få meget mere kunst ud i hverdagen i institutionerne.

I denne episode taler vi med ph.d. og lektor Christian Aabro om pædagogers faglighed.

Vi taler om, hvad politiske krav om dokumentation, systematik og metoder betyder for pædagogers faglighed. Og om de faglige værdier, som pædagogerne styrer efter. Pædagogers faglighed udspiller sig i en praksis, hvor pædagogerne må få enderne til at nå sammen. Og der skal vises hensyn både til barnet eller borgeren, men også til systemet, der i stigende grad regulerer det pædagogiske arbejde.

Lyt med og hør mere om:

• Hvad nyere dansk forskning siger om pædagogers faglighed.
• Hvordan pædagogers faglighed formes af pædagogiske værdier, men også af politiske krav 
• Hvorfor pædagogisk faglighed ikke er en entydig størrelse men hele tiden forandrer sig.
• Hvordan den pædagogiske faglighed ser ud i en dyster og en lys version af fremtiden.

Pædagogik udøves i et fagligt fællesskab. Og fællesskabet er nøglen til den gode pædagogik - men det kan også spærre for pædagogikken, hvis vi bliver for enige. 

Lyt med i denne episode, hvor vi fortsætter samtalen med Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen. Vi taler om det værdifulde ved tvivl, flerstemmighed og faglig uenighed. Om pædagogers ansvar for at udøve god pædagogik. Og om, at vi forpligter os på et fag og en tradition, der rummer nogle værdier, som vi skal tage vare på, hvis vi vil kalde vores praksis pædagogisk. 

Lyt med og bliv klogere på:

• Hvilken betydning det pædagogfaglige miljø har for pædagogikken
• Hvordan skråsikkerhed, hvad enten den baserer sig på erfaring eller på koncepter og metoder, svækker pædagogikken
• Hvorfor uenighed er en nødvendighed for at holde pædagogikken åben og levende 
• Hvorfor ’et fælles sprog’ og enstemmighed i personalegruppen leder os længere væk fra den gode pædagogik 
• Hvordan pædagoger kan forsvare og fremme det pædagogfaglige miljø, den faglige udvikling og den pædagogiske kvalitet

Lyt med i denne episode, hvor vi bevæger os helt ind i kernen af faget pædagogik og kigger med kærlige, nysgerrige øjne på det pædagogiske projekt.

Med os i studiet har vi Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen, der begge har forsket i pædagogik i mange år, og som generøst deler deres viden og tanker med os.

Lyt med og bliv klogere på:

• Hvad er det pædagogiske projekt?
• Hvordan det pædagogiske projekt har dybe rødder i vores kultur og udgør fundamentet for vores demokratiske samfund?
• Hvorfor det pædagogiske projekt vedrører os alle, og hvorfor det på samme tid er det stærke og det svage ved det?
• Hvorfor pædagogik er et vigtigt fag, der ikke er det samme som pædagogisk praksis?
• Og ikke mindst snakker vi om, hvordan vi kan tage vare på det pædagogiske projekt. Hvad kalder denne viden på i forhold til pædagogers uddannelse?

Hvordan tænker man med hjertet? Og hvad kan man som pædagog opdage og lære om sin praksis, når man gør det? Det har vi spurgt forsker og facilitator Ann Charlotte Thorsted om.

I denne episode fortæller hun praksisnært og vedkommende om, hvordan enkle filosofiske greb kan vise vejen til at afmontere automatpiloten, lytte og undres på ny.

Det er en tankevækkende samtale, hvor vi blandt andet taler om fænomenet ‘tid’. Tid - eller manglen på tid - er måske er den største aktuelle udfordring i pædagogers arbejde.

Vi taler også om, hvad den spørgende, drillepind Sokrates, kan lære os. Han holder først holder op med at drille, når vi bliver stille. ‘For på det tidspunkt, hvor vi bliver tavse, der har ikke vi længere et svar parat. Og det er først der, vi begynder at tænke’, fortæller Ann Charlotte Thorsted.

Vi har haft lektor Marie Højholt og pædagog Nina Højbjerg-Vinding i studiet til en samtale om kvalitet i sprogarbejdet i vuggestuen. De fortæller om forskningsprojektet ’Sammen om sprog’, som de begge har deltaget i.

Lyt med og bliv klogere på:

-  Hvorfor sprogarbejdet er vigtigt også for de helt små børn.

-  Hvorfor man med fordel kan tage afsæt i pædagogernes faglighed og viden, når man skal arbejde med kvalitet i vuggestuen.

-  Hvordan børnebøger kom til at spille en meget større rolle i vuggestuernes hverdag.

-  Hvilken betydning det har for børn og pædagoger at være med i et praksisnært og inddragende forskningsprojekt.

Lyt med når professor Finn Thorbjørn Hansen forklarer, hvorfor forskning i trivsel med fordel kunne vende sig mere imod kunsten og filosofien. For netop igennem æstetikken forbinder mennesket sig med verden på en sjælfuld og langsommelig måde. 

Hør ham fortælle, om et forskningsprojekt i Malmø, hvor man uddelte kultur på recepter til mennesker med ondt i sjælen. 

Finn Thorbjørn Hansen fortæller også, at kunst og filosofi er visdom, og at mennesker, der beskæftiger sig med de to vidensområder, oplever heling. Men også, at det stadig er et mysterium, hvad det er, der gør det.

Ikke mindst kan du i denne episode høre om, hvordan pædagogik i gamle dage var et filosofisk fag i bred forståelse. Et visdomssøgende fag, der blandt andet så barnet som underfuldt, gav plads til langsommelighed og til at lytte med hjertet ♥

Hvordan står det til med trivslen i vores institutioner? Hvor bekymrede skal vi være? Og hvad gør vi ved det?

Vi har inviteret formand for BUPL, Elisa Rimpler på scenen til Uddannelsesdebatten 2022 for at tale med hende om, hvordan børn og pædagoger egentligt har det i institutionerne.

Lyt med og bliv klogere på, hvad pædagogerne oplever, men også hvilken rolle pædagogikken spiller.

Hør formanden fortælle om :

• omsorgskrisen.
• om hvordan dygtige pædagoger leverer gang på gang (og burde få mere i løn).
• Hvorfor det at være pædagog burde være ligeså prestigefyldt, som det er meningsfyldt.
• og ikke mindst om, hvordan pædagogikken kan vise vejen til mere trivsel, hvis vi får rammerne til det.

Hvilken betydning har mod i pædagogisk arbejde? Vi har inviteret professor Finn Thorbjørn Hansen i studiet for at tale om modets mange former. Finn er aktuel med kapitlet 'Modet, kaldet og det stille under' i bogen 'Mod i pædagogikken'.

Det blev en spændende samtale om eksistens, samfund og pædagogik. Og om hvorfor nogle måder at være modig på måske har lidt trængte kår i det pædagogiske arbejde.

Vi taler blandt andet om modet til at være, om meningsmod, om etisk- og sjælsmod.

Lyt med og bliv klogere på:

• Hvorfor nærvær kræver mod 
• Hvad der kan ske, når vi tør lytte og stå i det åbne
• Hvilken betydning pædagogers mod har for dem, som vi skal tage os af
• Men også lidt om, hvad det er vi mister, hvis pædagogikken er målstyret og om åndelig dovenskab.

I denne episode fortsætter vi samtalen med psykolog Dorthe Birkmose. Vi taler om hendes bog ‘Mennesket er motiveret', der handler om hvilke faglige handlemuligheder, der kan mindske risikoen for forråelse.

Lyt med og bliv klogere på: 

- Motivation som parathed til handling 

- Betydningen af professionel opmærksomhed på barrierer og råderum 

- Tillidsrelationens vigtighed i pædagogisk arbejde 

- Perspektivskifte som overordnet tilgang 

- Og sidst, men ikke mindst, hvorfor vi har brug for et opgør med styring som megatrend.

Vi har haft psykolog Dorthe Birkmose i studiet. Det blev en vigtig - men også foruroligende samtale - hvor vi kom langt omkring forråelsens mekanismer og udtryk i pædagogisk arbejde.

Lyt med og bliv klogere på:

• Hvorfor forråelse er et tiltagende problem i omsorgsarbejde
• Hvorfor vi skal turde indrømme, at forråelse er en risiko
• Hvilke faresignaler vi skal være opmærksomme på
• Hvorfor vi især skal være på vagt overfor forråelsens indadvendte sider som ligegyldighed, selvcensur og det at skrue ned for medfølelsen
• Hvordan det gør det hele værre, hvis vi ikke kan tale om problemerne, fordi vi bliver bedt om at fokusere på ressourcerne.

I dette afsnit har vi besøg af Helle Jeppesen, der er pædagog og arbejder som sprogvejleder.

Helle Jeppesen fortæller om, hvordan hendes pædagoguddannelse, en faglig interesse for børns sprogudvikling samt en pædagogisk diplomuddannelse blev fundamentet til et arbejdsliv som sprogvejleder.

Lyt med og bliv klogere på:

- Hvordan Helle fandt sin egen karriereveje i det pædagogiske felt.

- Hvorfor sprogpædagogik bør have fokus på alle børns sprog.

- Hvorfor det måske allermest betydende for arbejdet med børns sprog er forældresamarbejdet.

Hvad sker der med pædagogikken og hverdagslivet, når evidensbaserede metoder bliver brugt i den pædagogiske praksis? Vi har inviteret Anne Mette Buus, ph.d og dagtilbudsforsker ved VIA pædagoguddannelsen i studiet til en samtale om, hvordan de evidensbaserede metoder påvirker det pædagogiske hverdagsliv i institutionerne.

Hør med i denne episode af Pædagogisk Extrakts podcast og bliv klogere på:

- Hvad evidensbaserede metoder er, og hvorfor de er blevet populære nogle steder.

- Hvilke problemer, der kan opstå for børn og pædagoger, når metoderne støder sammen med virkeligheden i hverdagen.

- Og hvad pædagoger konkret skal være opmærksomme på i arbejdet med metoderne.

Det handler blandt andet om, at den pædagogiske virkelighed er kompleks og nuanceret. Og om at børns perspektiver nemt bliver klemt eller glemt i den manual-baserede pædagogik.

Tore Neergaard Kjellows vej til at blive pædagog og CEO i egen virksomhed har sin egen kringlede logik.

Lyt med og bliv klogere på:

- Hvorfor spilpædagogik har et uforløst potentiale

- Hvordan computerspil kan være med til at skabe inkluderende fællesskaber

- Hvad der drev Tore til at finde sin helt egen karrierevej i det pædagogiske felt

Alle børn har ret til at blive hørt i sager, der angår dem og deres liv. Men forskning viser, at de der har det sværest ikke oplever, at de bliver hørt.

Vi har inviteret projektleder Pernille Vamberg Delfs og lektor Erika Zimmer Brandt i studiet, til en snak om, at det måske ikke står helt så godt til med inddragelsen, som vi går og tror. Men også om, hvad vi kan gøre ved det.

Lyt til denne episode og bliv klogere på:

- Hvordan vi voksne kan blive bedre til at tale med børn og unge - fremfor om dem og til dem?

- Hvorfor der er et uudforsket potentiale i at lade børnene eller de unge vælge kommunikationskanalen - også når de vælger Fortnite, Snapchat eller videobeskeder?

- Hvorfor man som professionel må turde stå i et usikkert felt, hvor man på nogle punkter er både newbie og uvidende, og hvad det kan give til relationen med barnet eller den unge?

Det handler om nye medier, børns perspektiver og om at turde eksperimentere.

Alle pædagoger ved, at sprog og bevægelse hænger sammen, men hvad ved vi egentlig om sammenhængen?

I denne episode af Pædagogisk Extrakt podcast har vi inviteret lektor Anne Nguyen-Quy og lektor Bodil Borg Høj til en snak om, hvor sammenhængende viser sig, men også om, hvordan det nogle gange giver mening at adskille sprog og bevægelse.

Hvordan står det egentlig til med mangfoldigheden og ligestillingen i danske dagtilbud? Vi har docent og forskningsleder for "Program for samfund og mangfoldighed" Marta Padovan-Özdemir i studiet, for måske står det ikke helt så godt til, som vi gik og troede?

Hør med i denne episode af Pædagogisk Extrakts podcast og bliv klogere på:

- Hvordan mekanismer, der opretholder ulighed, indimellem virker bag om ryggen på os.

- Hvorfor pædagoger ikke kan vælge at være "strategisk farveblinde".

- Og hvad vi konkret kan gøre ved det ude i dagtilbuddene.

Det handler blandt andet om opmærksomhed på forskelle og sprog - og så er der hjælp at hente i en normkritisk evalueringskultur.

Hvad oplever børnene, når de starter i dagpleje eller vuggestue, og hvordan agerer de i den første tid i fremmede omgivelser med ukendte børn og voksne? Et nyt forskningsprojekt vil undersøge, hvordan vi kan forstå små børn som aktører i eget liv, og hvilken betydning det har for pædagogikken i vuggestue og dagpleje.

Bliv klogere på små børns agens og på, hvorfor det er relevant at kigge nærmere på, i denne episode, hvor vært Torkil Østerbye taler med forskerne bag projektet, Erik Hygum og Susanne Klit Sørensen.