Georg Julin i ærlige samtaler - om livets mange udfordringer - og glæder

Denne udsendelse fokuserer igen på et handicap – denne gang om blindhed. Grunden er at rigtig mange handicappede ofte bliver mødt med enten tilbageholdenhed eller uforståenhedover hvordan man kan leve med et handicap. Jeg har mødt 41-årige radiovært på Roskilde Dampradio, Robin Cox, der er født blind. Så hvordan oplever han verden, for se den kan han jo ikke, men de mange reaktioner fra mennesker omkring sig,oplever han. Af og til opfatter Robin det som en skuffelse når han mærker hvordan andre reagerer på Robins måde at leve med sit handicap på. Lyt til hans oplevelser og reaktioner der er værd at tænke over. Men hør også Robins livsbekræftendemåde at leve med sin kæreste på, og ikke mindst deres tre-årige datter som han faktisk passer, køber ind og laver mad til, og også som noget helt naturlig, har skiftet ble på under datterens opvækst. Robin har levet et fantastisk liv, i ind- og udland, og hans humør og livsglæde er enestående og forhåbentlig med til at give lytterne et indblik i hans ”normaleverden”. At andre sætter sig ind i en handicappet verden, kan give rigtig meget styrke for mennesker der både har synlige og usynlige handicaps. Nyd Robin Cox og hans levende fortælling om sit liv som aktiv journalist og konstant på vej rundt i landet for at researche og opleve nye emner til radioprogrammer – hvor al transport naturligvis er bus og tog – på egen hånd. Robin fortæller levende om hans helt ”normale” interesse i uddannelser og erhvervspraktik på en række radiostationer, herunder en hel del gange på Danmark Radio. Hør om hansskoletid og hvordan han også var aktivt med på skoleidrætshold. Hans livsmod kan faktisk give ”os andre” inspiration til at ”se” verden på en helt ny måde. RobinCox kan høres på radio over hele landet, da Roskilde Dampradio også leverer programmer til de mange lokalradioer der stort set dækker hele Danmark. En livsbekræftende oplevelse for os alle – hvis vi vil sætte os lidt ind i Robins optimisme – som hanogså gerne fortæller om, hvis han bliver kontaktet af lytterne, som han direkte inviterer til. God fornøjelse!

Mange mennesker lever med usynlige handicaps – det kan f.eks. være ordblindhed, som jeg i tidligere podcasts har sat fokus på, og på samme måde er hjerneskade for mange mennesker også et dagligt handicap – men ikke kan ses af andre. Det kan derfor hurtigt virke overraskende og nogle gange voldsomt når man kommer i kontakt med personer der har en hjerneskade. En af de personer har valgt at stå frem medhistorien om sin totalt uventede sygdom der blev konstateret for snart 20 år siden, efterfølgende operation, behandling af kommunen og læger, og ikke mindst hans egen vilje til at ville træne sig op til at leve et normalt og positivt liv, som han nu anbefaler andre i lignende situation. Det, på trods af denoprindelig besked om at overlevelsen efter operationen var tvivlsom, fortæller Jens Christian Kofoed fra Bornholm. En særdeles aktiv mand der i mange år, foruden sit arbejde, også var tillidsmand, og med i flere bestyrelser og frivilligorganisationer. Hør hans livgivende historie, hans tro på at Jesus ville holde ham i hånden under operationen, og anbefaling til at træne positivitet, som middel til et bedre liv – på trods af hjerneskade.

Denne podcast er historiefortælling fra en af pionererne inden for dansk elektronisk databehandling, kaldet EDB, tilbage i 1960. Ole Stangegaard, fortæller om oprettelsen af Statens Datacentral, hvor han var en af de ti først ansatte, om de rent praktiske værktøjer som hulkort, der er opfundet på baggrund af – den amerikanske dollars størrelse, og de store datamaskiner med kæmpe spolebånd, samt harddiske påstørrelse med, og samme funktion som en jukeboksmaskine, og til sidst i programmet historien om hvordan personnummeret blev til – rent faktisk, praktisk og kunstnerisk opfundet af Holberg - og Stangegaard. Tja, det var lang tid før nogen havde tænkt på KI – kunstig intelligens. At man stadig i dag ikkeved, at der rent faktisk ikke er noget der hedder et CPR-nummer, får vi også historien om. Ole Stangegaard har en hukommelse på størrelse med – (nå ja, i dag hedder det vil uanede ”terabytes” – 1 terabyte (TB) er lig med 1.000 gigabyte (GB) eller 1.000.000 megabyte (MB) En TB kan rumme: Omkring 200.000 sange, 250 film, eller op til 310.000 billeder) – God fornøjelse med Ole Stangegaards over 60 års erfaring og hukommelse i den danske elektroniske databehandlings historie.

”Hvornår har du sidst haft en rigtig god og sund latter?” – Det er et godt spørgsmål som vi måske burde tænke over, og da Georg Julin fik det af latterinstruktør Søren Dinitzen, blev det til en interessant podcast om hvad der bl.a. ligger bagbegrebet ”Latteryoga”. Lyt med og blev inspireret både som familiemedlem, medarbejder, leder eller bare som interesseret i hvordan latter påvirker vores sind, krop, humør og levevis. Med mange års erfaring som foredragsholder og latterinstruktør, har Søren Dinitzen meget på sit glade hjerte at fortælle omat være samlet i en lattergruppe, og hvad reaktionerne er, og gør ved et fællesskab, og ikke mindst ved personen selv. Lyt med og bliv klar til en god latter!!!

Eftersommeren 2025 er over os, og der bliver gjort klart til fælles sociale aktiviteter inden for utallige aktiviteter – i alle aldre – og for nogle af aktiviteterne gælder det faktisk at både unge og ældre er sammen om aktiviteten. Det gælder bl.a.korsang, der jo som bekendt er sundt for både det legemlige og for psyken, da vores humør beviseligt bliver en hel del bedre af at synge i kor. Internationale universitetsundersøgelser har bevist det, og pudsigt nok også kommet frem til at glæden og humøret faktisk bliver endnu bedre når man synger – gospel. Ordet gospel betyder jo ”det gode budskab” – men hov – tænker vi egentlig så meget over det når vi synger gospel, altså indholdet om det godebudskab – om troen på Gud, eller er det blot blevet en ny genre man dyrker, uden måske at tro på de tekster man synger. Med andre ord, er det blevet endnu en genre af underholdning? – I sommer mødte jeg dirigent Lars Bak og Vesterbro Gospelkor der totalt bjergtog forsamlingen i Nexø Kirke. Fantastiske sange, et engageret kor der i virkeligheden alle var solister, men en enhed. Når enkelte kormedlemmerpå skift skulle foran og synge solo, var de engagerede i sangen og teksten – og ”gled” efterfølgende igen naturligt tilbage i koret. Med andre ord, publikum fik en oplevelse af sangen som det centrale, og ikke nødvendigvis solisten. Det var nyt for mig at se og høre i gospelkorgenren i Danmark, og gjorde oplevelsen for os alle til en øjenåbner. For det var i virkeligheden hvad man som udgangspunkt gjorde i de amerikanske kirker, hvor genren kommer fra, hvor både sorte og hvide var med i korene for at opmuntre og ikke for at underholde. Det fik mig til at lave to podcast med dirigenten og organisten Lars Bak. Den første omkring Vesterbro Gospelkor og dets mål og virke. Den anden i højere grad omLars Baks eget liv og familie, og baggrund for at vælge det arbejde han og hans familie har i dag. En dirigent og et kor der måske viser en ny vej i dansk gospelmusik. Hvem ved, måske kan det ende med at man kan samle flere kor til workshops og træning om en ny måde at servere gospelsangene på i en verden der både har brug for sociale aktiviteter som kor – men måske ikke mindst et budskab om at tro.

Eftersommeren 2025 er over os, og der bliver gjort klart til fælles sociale aktiviteter inden for utallige aktiviteter – i alle aldre – og for nogle af aktiviteterne gælder det faktisk at både unge og ældre er sammen om aktiviteten. Det gælder bl.a.korsang, der jo som bekendt er sundt for både det legemlige og for psyken, da vores humør beviseligt bliver en hel del bedre af at synge i kor. Internationale universitetsundersøgelser har bevist det, og pudsigt nok også kommet frem til at glæden og humøret faktisk bliver endnu bedre når man synger – gospel. Ordet gospel betyder jo ”det gode budskab” – men hov – tænker vi egentlig så meget over det når vi synger gospel, altså indholdet om det godebudskab – om troen på Gud, eller er det blot blevet en ny genre man dyrker, uden måske at tro på de tekster man synger. Med andre ord, er det blevet endnu en genre af underholdning? – I sommer mødte jeg dirigent Lars Bak og Vesterbro Gospelkor der totalt bjergtog forsamlingen i Nexø Kirke. Fantastiske sange, et engageret kor der i virkeligheden alle var solister, men en enhed. Når enkelte kormedlemmerpå skift skulle foran og synge solo, var de engagerede i sangen og teksten – og ”gled” efterfølgende igen naturligt tilbage i koret. Med andre ord, publikum fik en oplevelse af sangen som det centrale, og ikke nødvendigvis solisten. Det var nyt for mig at se og høre i gospelkorgenren i Danmark, og gjorde oplevelsen for os alle til en øjenåbner. For det var i virkeligheden hvad man som udgangspunkt gjorde i de amerikanske kirker, hvor genren kommer fra, hvor både sorte og hvide var med i korene for at opmuntre og ikke for at underholde. Det fik mig til at lave to podcast med dirigenten og organisten Lars Bak. Den første omkring Vesterbro Gospelkor og dets mål og virke. Den anden i højere grad omLars Baks eget liv og familie, og baggrund for at vælge det arbejde han og hans familie har i dag. En dirigent og et kor der måske viser en ny vej i dansk gospelmusik. Hvem ved, måske kan det ende med at man kan samle flere kor til workshops og træning om en ny måde at servere gospelsangene på i en verden der både har brug for sociale aktiviteter som kor – men måske ikke mindst et budskab om at tro.

Ret sjældent bliver der i kirkens prædikener fokuseret på ”Verdens fyrste”, der i Bibelen er navngivet som Satan, men i virkeligheden er han nøjagtig lige så vigtig at italesætte som Gud, Jesus og Helligånden. En søndag mødte jeg i ØsterlarsKirke den pensionerede, men ret så aktive præst, Jesper Stange, der i sin prædiken i den grad fik sat fokus på Satan og hans aktiviteter – i dagens samfund – verden over. Sjældent har jeg hørt så klar en tale om den hverdag vi lever i, hvor Satan spiller en større og større rolle – også i beslutningerne ide politiske lag. Med udgangspunkt i bibelteksten om Jesu fristelse i ørkenen, tog Jesper Stange fat i den verden vi lever i. I denne samtale uddyber han sine synspunkter. Her tilføjer jeg så ydermere Paulus’ ord til Efeserne om den måde vi skal kæmpe på i hverdagen – mod Satan: ”Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord.” Det er det Påskens budskab også skal minde os om. Resultatet er – en sejr!

Rigtig mange mennesker – i alle aldre – er i disse år blevet opmærksomme på en omvæltning af deres dagligdag når de skal smide affald ud. Det er ikke mere i en enkelt sæk eller skraldespand, men nu skal affaldet sorteres i op til 10forskellige kategorier. Et arbejde der i sig selv kan volde problemer, for hvordan overskuer man lige hvad der hører til hvilken kategori. Jeg tog på opdagelse for at få mere viden om enkelthederne - og hvad fremtiden vil bringe. I flerelande bruger man robotter på et samleanlæg til sortering af det hele, og de skulle efter sigende være meget mere præcise til sortering end et menneske. Men – i Danmark har man lavet en lovgivning der ikke giver tilladelse til robotsorteringi samme grad som f.eks. i nabolandet Finland. Hvorfor kunne man ikke gøre det samme i Danmark, hvilket rent faktisk en tidligere minister, Søren Pind, der sidder i bestyrelsen for en forening der vil arbejde for den løsning, foreslår. Lyt med om de muligheder, og mangel på samme, der gør livet vanskeligt for bl.a. mange pensionister. I hundredetusindevis af plasticspande står rundt omkring ved alle parceller og minder os om Danmarks affaldslovgivning, og problemerne bl.a. medat de vælter i stormvejr og lågerne blæser op og rotterne holder indtog ved madresterne. Jeg stillede et enkelt simpelt spørgsmål til Afdelingsleder Anne Rørsgaard, Nomi4s i Holstebro, der står for indsamling af affald i kommunen, omi hvilken spand jeg f.eks. skulle smide en gammel brugt tastaturtelefon? Det kom der en længere forklaring ud af, og mange andre oplysninger om hvad lovgivningen siger – og om værdien af naturbeskyttelsen, når man f.eks. nu kører i diesellastvogne fire gange så tit som tidligere for at grovsortere. Lyt med og døm selv hvad fremtiden burde indeholde af lovgivning.

En ny, og helt speciel opskriftsbog er kommet på markedet. For at give forbrugerne egne positive og anderledes oplevelser. Det drejer sig om selv at lave - is, baseret på lokale planter og frugter. Et klart oplæg til at familien sammen går ud og plukker naturens egne bær og frugter, og eventuelt går i supermarkedet for at finde yderligere plantebaserede ingredienser, og herefter i samarbejde, i familiens køkken, laver den udvalgte smagfulde is. Med andre ord – en fælles oplevelse for flere generationer. En bog der er designet, rigt og flot illustreret, og overskueligt beskrevet med ikke mindre end 47 opskrifter. I bogen er der også beskrivelser, beretninger og dokumentation fra fødevarerelaterede personer, bl.a. med forklaring på hvordan indholdet positivt kan påvirke kroppen, f.eks. når man tager hele kerner, blade og stilke med i forberedelserne til den søde is – der vil smelte hjerterne. I udsendelsen fortæller Vibeke Bengtson og Jonas Bohn om deres vej til konkretiseringen af deres isprojekt, der er baseret på 17 års erfaring med Bornholms Ismejeri i Svaneke, hvor de også producerer is til kiosker, restauranter og butikker på Bornholm. Her er deres seneste is-tiltag i øvrigt baseret på den kendte bornholmske sagnfigur Krølle-Bølle. Selv om Vibeke Bengtson er uddannet grafisk designer og Jonas Bohn i økonomi fra Københavns Universitet, har de begge efterfølgende taget en fælles uddannelse på et isuniversitet i Italien. Lyt med og bliv inspireret i dialogen om at kombinere lokale planter, familieliv og søde oplevelser – der smelter hjerterne. Eksempler hvor man spidser ører: Bananis med brombær og sømandsrom – saltkaramelis – is med figenblade – blå lakridsis – blot få af de mange opskrifter der er lige til at gå til. Som ”isoman” - blev jeg selv dybt overrasket over den fremtrædende og unikke smag der er i opskrifterne. Lyt til de iskolde fakta fra de to ”is-magere”.

I de senere år har rigtig mange danskere i alle aldre valgt Sydspanien, enten som deres alternative opholdssted, eller rent faktisk for at tilflytte landet og blive det der hedder ”resident”. Georg Julin har sammen med dk4 produceret fem dokumentarudsendelser om fordele og ulemper der sendes fra slut december 2024 og ind i 2025 og også kan streames. Stedet er området Costa Blanca og byen Torrevieja. I udsendelserne fortæller en række danskere der har valgt alternativet, om deres motiv, oplevelser, erfaringer og deres tanker om fremtiden. I denne podcastudsendelse begrunder ejendomsmægler Kaj Verner Bach Knudsen, som oplæg til TV-udsendelserne, de mange årsager til at få en bedre livskvalitet, både sundhedsmæssigt, socialt og økonomisk. De mange fordele forklares, samtidig med at der også bliver fortalt om mulige ulemper, og sidst, men ikke mindst de mange muligheder der er for at få vejledning og råd om fordele og ulemper – både set i forhold til økonomi og fortsat dansk statsborgerskab – hvilket gælder ung som ældre. Lyt med og hør hvorfor valget er faldet på sydens sol i Spanien.

Georg Julin har tidligere fokuseret på emnet ordblindhed, og i den anledning var han inviteret til Hvidovre Bibliotek i forbindelse med Ordblindeugen i oktober 2024, hvor både lærere, elever og pårørende var indbudt til foredrag og efterfølgende samtaler. Første foredrag – om hjælpen fra kunstig Intelligens til undervisningen i brugen for ordblinde – blev holdt af lektor Trine Gandil fra Københavns Professionshøjskole, og findes på podcastlisten. Denne podcast er med Kirsten Sivertsen – psykiatrisk sygeplejerske, Kamilla Hansen, Børnehaveleder og ordblindelærer Søren Grau Hansen. Optagelserne fandt sted foran interesserede der var mødt op i bibliotekets foredragssal.

Georg Julin har tidligere fokuseret på emnet ordblindhed, og i den anledning var han inviteret til Hvidovre Bibliotek i forbindelse med Ordblindeugen i oktober 2024, hvor både lærere, elever og pårørende var indbudt til foredrag og efterfølgende samtaler. Første foredrag – om hjælpen fra kunstig Intelligens til undervisningen i brugen for ordblinde – blev holdt af lektor Trine Gandil fra Københavns Professionshøjskole. Efterfølgende podcasts er med Kirsten Sivertsen – psykiatrisk sygeplejerske, Kamilla Hansen, Børnehaveleder og ordblindelærer Søren Grau Hansen.

Samtidig med at mange taler om ikke at skulle flyve så meget som tidligere, og måske derfor miste en del turister til Danmark, mødte Georg Julin en tidligere kaptajn fra SAS, Carl Aage Reuss. Da han var aktiv, underviste han rigtig mange passagerer der havde flyskræk - og overvandt den - og den viden vil han gerne give videre til de der stadig lider af problemet. - På jorden at blive, kunne man måske sige, for siden han for mange år siden blev pensioneret, har han ikke savnet at være pilot igen, men gerne passager, og i 2024 i en alder af 88 år, kører han nu hver sommer rundt i en Morris varevogn fra 1956 for at nyde de danske kyster. Han ikke kun kører, men rent faktisk overnatter og bor han også i den, og når man ser den gamle aktive Morris der er let genkendelig - ja, så ved man at Carl Aage Reuss stadig er nysgerrig på livet og gerne deler ud af sit livs erfaringer.

Det er sjældent at der tales om selve branchen ”bedemænd” i medierne. Hvor kommer navnet egentligt fra, hvorfor hedder det rustvogne, hvorfor er begravelsespriserne så høje, hvordan er det i virkeligheden at arbejde som stilig ”jakkesæt-mand” blandt de pårørende, kirkens personale og kollegaer/konkurrenter – og ikke mindst – hvad kan der gå galt, selv ude på kirkegårdene, når det f.eks. viser sig at der ikke var gravet et hul hvor bedemanden og de pårørende var anvist til? Mange af de emner taler Georg Julin med tidligere bedemand Jimmy Rasmussen om i denne relativt lange podcast. Til gengæld er der også mange følelser på spil når der tales om arbejdet ”bag facaden”, for hvordan er samarbejdet blandt bedemænd, hvis det overhovedet er der, bortset måske i selve bedemandsforeningen, og hvorfor er det egentligt så dyrt at blive begravet, købe kister og få et gravsted? Hvordan hænger det sammen? – det og mange andre interne emner bliver der talt ærligt om fra Jimmy Rasmussen efter mere end 20 år i branchen, men i dag i andet arbejde, da arbejdet med at hjælpe pårørende er en ret så krævende følelsesmæssig – og økonomisk – udfordring.

Vi hører ind imellem om at ”nogen har ordblindhed”, men hvad er det helt konkret, hvor mange har det, kan det helbredes og – kan man få hjælp – og hvad koster det? Det er spørgsmål som Georg Julin ønskede at få mere viden om, og det var overraskende positive og interessante svar der blev givet. Livgivende eksempler der fremhæver at man aldrig bliver for gammel til at blive hjulpet, og at der med andre ord – ER en løsning – for alle! Der er lagt op til mange afklarende spørgsmål, og ordblindeunderviser Søren Grau Hansen giver eksempler, svar og anbefalinger i denne podcast, der inviterer alle, unge som ældre, til at lade sig teste – uden at blive flov eller nervøs. Der er nemlig en løsning for – alle.

Georg Julin har i mange år beskæftiget sig med sundhed som emne, og specielt naturen har i de senere år været et fokus. Michala Marstrand og han satte hinanden stævne i Haderslev for at hun som aktiv vidende kan fortælle om de seneste beviser på, hvordan naturen kan forandre og give mange patienter med "ADHD og ADD" et langt bedre liv. Det er såmænd også et kæmpe fremskridt for alle andre at gøre brug af naturens fantastiske egenskaber for at påvirke os til et ofte langt bedreliv. Michala Marstrand har, udover en fantastisk spændende livshistorie, konkrete fortællinger om hvad det gør ved mennesker at bruge naturen, og hun er med i et initiativ der gerne skal sprede sig til resten af Danmark. I udsendelserne fortæller hun konkret om hvad man gør i små vandregrupper af to en halv times varighed en gang om ugen i den skønne danske natur – året rundt. Lyt med og bliv inspireret – naturens egen sundhed påvirker mennesket.

Helge Sander har en lang, spændende og aktiv historie bag sig. Georg Julin har mødt ham i flere forskellige sammenhænge gennem livet, og denne samtale drejer sig om historien bag Helge Sanders utroligt aktive liv, både i journalistiske, sportslige og politiske sammenhænge. Hvis man skulle skrive hans CV, ville det fylde utroligt meget, da det er utroligt omfattende i både det private engagement og det offentlige, men i egen muntre opfattelse har han konkluderet og skrevet følgende humoristiske bemærkning:

- har i otte år været minister for forskning og universiteter uden at have gået på universitetet

- har i fem år været med i lederteamet omkring fodboldlandsholdet uden selv at kunne spille fodbold

- har arrangeret seksdagesløb, selv om jeg kun selv har kørt tre cykelløb - dog med en sejr...

- har igangsat det danske rumfartsprogram - uden jeg selv turde prøve en tur i rummet

- har i tre år stået i spidsen for Herning Opera Festival - uden selv at kunne synge

- og så elsker jeg storbyerne Herning og København, selv om jeg er født i landets mindste sogn (kommune) indtil den store kommunalreform i 1970. I denne udgave kommer vi bag ved de mange valg som Helge Sander har taget i sit liv efter sin journalistuddannelse. Journalistik kan jo føre til alt, og det har det i den grad også gjort, rent arbejdsmæssigt, for Helge Sander. Professionel fodbold, 6-dages-løb, byrådsmedlem og borgmester, samt Folketingsmedlem og Videnskabsminister. Helge Sander fortæller baggrunden for de forskellige valg og indholdet i de mange forskelligartede opgaver. Sidst i udsendelsen er der også mange følelser der kommer frem når det gælder – valget af de mange ting i livet. Lyt med og få mening i en mands beskedenhed, men også ivrighed for at lære og skabe nye veje for samfundet. God fornøjelse med samtalen om Helge Sanders liv i de første 73 år af hans stadig meget aktive liv.

Helge Sander har en lang, spændende og aktiv historie bag sig. Georg Julin har mødt ham i flere forskellige sammenhænge gennem livet, og denne samtale drejer sig om historien bag Helge Sanders utroligt aktive liv, både i journalistiske, sportslige og politiske sammenhænge. Hvis man skulle skrive hans CV, ville det fylde utroligt meget, da det er utroligt omfattende i både det private engagement og det offentlige, men i egen muntre opfattelse har han konkluderet og skrevet følgende humoristiske bemærkning:

- har i otte år været minister for forskning og universiteter uden at have gået på universitetet

- har i fem år været med i lederteamet omkring fodboldlandsholdet uden selv at kunne spille fodbold

- har arrangeret seksdagesløb, selv om jeg kun selv har kørt tre cykelløb - dog med en sejr...

- har igangsat det danske rumfartsprogram - uden jeg selv turde prøve en tur i rummet

- har i tre år stået i spidsen for Herning Opera Festival - uden selv at kunne synge

- og så elsker jeg storbyerne Herning og København, selv om jeg er født i landets mindste sogn (kommune) indtil den store kommunalreform i 1970.

God fornøjelse med samtalen om Helge Sanders liv i de første 73 år af hans stadig meget aktive liv.

Georg Julin mødte dansk-svenske Mikael Neumann for mange år siden i forbindelse med sit arbejde i Danmarks Radio, og siden har de to haft mange dejlige oplevelser sammen og talt om livets indhold med muligheder og – udfordringer. Mikael Neumann er søn af guitaristen Ulrik Neumann og skuespilleren Stina Sorbon, og bror til Ulla Sniff Neumann. Foruden sanger og guitarist, er Mikael Neumann skuespiller, tekstforfatter og TV-vært. Herudover også tekstforfatter og instruktør til en række svenske revyforestillinger med bl.a. Eva Rydberg. I sin ungdom har han spillet i forskellige danske rockbands, bl.a. med flere af musikerne der senere dannede gruppen Shu-Bi-Dua. Med søsteren og faderen etablerede de trioen 3 x Neumann, og turnerede verden over med deres musikalske shows i godt 20 år. I de senere år som aktiv sanger og guitarist med bl.a. sin søn Tobias, har Mikael Neumann desuden søgt sine rødder i musikkens og underholdningens verden, og i 2024 udkommer en bog om familien Neumanns kunstneriske historie gennem mere end 150 år. I disse podcasts fortæller Mikael om de spændende personligheder. Han skriver bl.a. i sit forord om det at skrive historien: ”Det blev en rejse som berørte mig dybt på mange så mange planer. Megen latter, em del tårer, men fremfor alt meget kærlighed.” Lyt til de dybe og ærlige historier, tanker om livet, og hvad der fremover skal ske – og lyt til sangen og musikken der på mange måder er legendarisk og trækker minder frem hos lytterne.

Georg Julin mødte dansk-svenske Mikael Neumann for mange år siden i forbindelse med sit arbejde i Danmarks Radio, og siden har de to haft mange dejlige oplevelser sammen og talt om livets indhold med muligheder og – udfordringer. Mikael Neumann er søn af guitaristen Ulrik Neumann og skuespilleren Stina Sorbon, og bror til Ulla Sniff Neumann. Foruden sanger og guitarist, er Mikael Neumann skuespiller, tekstforfatter og TV-vært. Herudover også tekstforfatter og instruktør til en række svenske revyforestillinger med bl.a. Eva Rydberg. I sin ungdom har han spillet i forskellige danske rockbands, bl.a. med flere af musikerne der senere dannede gruppen Shu-Bi-Dua. Med søsteren og faderen etablerede de trioen 3 x Neumann, og turnerede verden over med deres musikalske shows i godt 20 år. I de senere år som aktiv sanger og guitarist med bl.a. sin søn Tobias, har Mikael Neumann desuden søgt sine rødder i musikkens og underholdningens verden, og i 2024 udkommer en bog om familien Neumanns kunstneriske historie gennem mere end 150 år. I disse podcasts fortæller Mikael om de spændende personligheder. Han skriver bl.a. i sit forord om det at skrive historien: ”Det blev en rejse som berørte mig dybt på mange så mange planer. Megen latter, em del tårer, men fremfor alt meget kærlighed.” Lyt til de dybe og ærlige historier, tanker om livet, og hvad der fremover skal ske – og lyt til sangen og musikken der på mange måder er legendarisk og trækker minder frem hos lytterne.

Georg Julin mødte dansk-svenske Mikael Neumann for mange år siden i forbindelse med sit arbejde i Danmarks Radio, og siden har de to haft mange dejlige oplevelser sammen og talt om livets indhold med muligheder og – udfordringer. Mikael Neumann er søn af guitaristen Ulrik Neumann og skuespilleren Stina Sorbon, og bror til Ulla Sniff Neumann. Foruden sanger og guitarist, er Mikael Neumann skuespiller, tekstforfatter og TV-vært. Herudover også tekstforfatter og instruktør til en række svenske revyforestillinger med bl.a. Eva Rydberg. I sin ungdom har han spillet i forskellige danske rockbands, bl.a. med flere af musikerne der senere dannede gruppen Shu-Bi-Dua. Med søsteren og faderen etablerede de trioen 3 x Neumann, og turnerede verden over med deres musikalske shows i godt 20 år. I de senere år som aktiv sanger og guitarist med bl.a. sin søn Tobias, har Mikael Neumann desuden søgt sine rødder i musikkens og underholdningens verden, og i 2024 udkommer en bog om familien Neumanns kunstneriske historie gennem mere end 150 år. I disse podcasts fortæller Mikael om de spændende personligheder. Han skriver bl.a. i sit forord om det at skrive historien: ”Det blev en rejse som berørte mig dybt på mange så mange planer. Megen latter, em del tårer, men fremfor alt meget kærlighed.” Lyt til de dybe og ærlige historier, tanker om livet, og hvad der fremover skal ske – og lyt til sangen og musikken der på mange måder er legendarisk og trækker minder frem hos lytterne.

Georg Julin udgiver podcasts om forskellige vigtige emner med personer der har erfaringer, viden og ærlige meninger, der ofte ikke kommer frem i kommercielle medier. For at holde sig orienteret, søger Georg Julin bred information og indsigt i danske og internationale medier. Et af de danske medier, der meget sjældent citeres, er netavisen Den Korte Avis, udgivet frivilligt og gratis siden 2012 af Karen Jespersen og Ralf Pittelkow. Her var i efteråret 2023 en række interessante og for nogle ”provokerende” artikler af Svend Lindhardt, der er cand.mag. i historie og religion. Han har undervist på Københavns VUC, og han har gennem en del år fulgt den kristne zionisme i USA og Danmark, Mellemøstkonflikten og den religiøse fundamentalismes rolle heri. I de to afsnit fortæller han om sit syn på de omstændigheder der gør sig gældende i konflikten mellem Hamas og Israel. Han fortæller bl.a. om samtaler med lederen af Moskéen på Dortheavej, Det Islamiske rossamfund, Wakf i København, og herudover personlig undren over personers muligvis manglende viden om historiske kendsgerninger der er vigtige at have, så debatten ikke bliver polariseret, som Svend Lindhardt bl.a. siger.

Georg Julin udgiver podcasts om forskellige vigtige emner med personer der har erfaringer, viden og ærlige meninger, der ofte ikke kommer frem i kommercielle medier. For at holde sig orienteret, søger Georg Julin bred information og indsigt i danske og internationale medier. Et af de danske medier, der meget sjældent citeres, er netavisen Den Korte Avis, udgivet frivilligt og gratis siden 2012 af Karen Jespersen og Ralf Pittelkow. Her var i efteråret 2023 en række interessante og for nogle ”provokerende” artikler af Svend Lindhardt, der er cand.mag. i historie og religion. Han har undervist på Københavns VUC, og han har gennem en del år fulgt den kristne zionisme i USA og Danmark, Mellemøstkonflikten og den religiøse fundamentalismes rolle heri. I de to afsnit fortæller han om sit syn på de omstændigheder der gør sig gældende i konflikten mellem Hamas og Israel. Han fortæller bl.a. om samtaler med lederen af Moskéen på Dortheavej, Det Islamiske Trossamfund, Wakf i København, og herudover personlig undren over personers muligvis manglende viden om historiske kendsgerninger der er vigtige at have, så debatten ikke bliver polariseret, som Svend Lindhardt bl.a. siger.

Georg Julin har tidligere mødt sanger, humorist, velspillende guitarist og – vurderingsmand, ærkebornholmeren Bjarne Kure. Det var på TV2Bornholm i forbindelse med optagelser af programmerne ”Sprogblomster”. De omhandler de bornholmske dialekter, for, der er nemlig flere end blot en enkelt. Programmerne sendes for bl.a. at minde bornholmerne om den specielle dialekt der rent faktisk fortæller en lang og spændende historie om Bornholm. Men er humor – på bornholmsk – kun ”for sjov”, eller fortæller det også om den kultur og baggrund, både alvorlig og morsom, der ligger i det område man hører dialekten fra? Det mødes de nu om i to podcasts. Bjarne Kure fortæller om sin baggrund for at arbejde med humoren og hvordan han gør det, og i 2021 kom cd nr. 3 med titlen ”Sjæmteviser”, hvor en række humoristiske sange beskriver både munterhed og alvor, herunder hvordan 2. Verdenskrig fortsatte i tre dage med bombardementer på Bornholm, mens resten af Danmark fejrede befrielsen. I første udsendelse fortæller Bjarne Kure om sin mangeårige passion for sproget og humoren, og i anden udsendelse er der eksempler fra CD’en "Sjæmteviser” med bl.a. et instrumentalnummer og en helt ny vise optaget under samtalen, og med tanke på senere studieoptagelse og udgivelse. Bjarne Kure optræder ikke kun på Bornholm, men også andre steder i Danmark og giver på koncerterne eksempler på bornholmsk humor – og herudover bl.a. meget fine nyfortolkninger af Kim Larsen, Sebastian, Bjørn Afzelius og Cornelis Vreeswijk.

Georg Julin har tidligere mødt sanger, humorist, velspillende guitarist og – vurderingsmand, ærkebornholmeren Bjarne Kure. Det var på TV2Bornholm i forbindelse med optagelser af programmerne ”Sprogblomster”. De omhandler de bornholmske dialekter, for, der er nemlig flere end blot en enkelt. Programmerne sendes for bl.a. at minde bornholmerne om den specielle dialekt der rent faktisk fortæller en lang og spændende historie om Bornholm. Men er humor – på bornholmsk – kun ”for sjov”, eller fortæller det også om den kultur og baggrund, både alvorlig og morsom, der ligger i det område man hører dialekten fra? Det mødes de nu om i to podcasts. Bjarne Kure fortæller om sin baggrund for at arbejde med humoren og hvordan han gør det, og i 2021 kom cd nr. 3 med titlen ”Sjæmteviser”, hvor en række humoristiske sange beskriver både munterhed og alvor, herunder hvordan 2. Verdenskrig fortsatte i tre dage med bombardementer på Bornholm, mens resten af Danmark fejrede befrielsen. I første udsendelse fortæller Bjarne Kure om sin mangeårige passion for sproget og humoren, og i anden udsendelse er der eksempler fra CD’en "Sjæmteviser” med bl.a. et instrumentalnummer og en helt ny vise optaget under samtalen, og med tanke på senere studieoptagelse og udgivelse. Bjarne Kure optræder ikke kun på Bornholm, men også andre steder i Danmark og giver på koncerterne eksempler på bornholmsk humor – og herudover bl.a. meget fine nyfortolkninger af Kim Larsen, Sebastian, Bjørn Afzelius og Cornelis Vreeswijk.

Når ordet hospitalspræst kommer i brug, er det oftest omkring alvorlig sygdom i nærmeste omgangskreds, men hvad er en hospitalspræsts primære arbejde, og hvad er funktionen i dagligdagen. Georg Julin søgte en officiel forklaring: ”Alle hospitaler har ansat præster, der står til rådighed for samtaler med patienter og pårørende. Det kan fortrinsvis ske indenfor almindelig arbejdstid, men i akutte tilfælde kan præsten også tilkaldes eller efter aftale træffes på andre tidspunkter af døgnet.” Men, hvordan forholder den enkelte præst sig så i dagligdagen til den opgave der ligger i at tale med syge mennesker eller eventuelt pårørende på hospitalet? Det blev til en varm og meget åben og ærlig samtale med sogne- og hospitalspræst Kim Fischer Nielsen om hans personlige syn på arbejdet med emner som aktiv dødshjælp, synet på børn og unge der også ønsker at dø, og hvordan præsten i det hele taget bliver stillet over for en lang række spørgsmål der rammer mennesker i forskellige situationer når man mindst venter det. Kim Fischer Nielsen er til daglige deltids sognepræst i Uvelse Kirke nær Hillerød, og deltids hospitalspræst på Hillerød Hospital. Vi mødtes i den gamle Uvelse Kirke fra 1180 – i koret med den karakteristiske rumklang - og åbnede for samtalen.

Georg Julin var på besøg på verdens eneste museum for papirkunst i – Hune/Blokhus, skabt af en dansk kvinde, Bit Vejle, født i Jammerbugt Kommune – langt ude på landet. Det var, ifølge hende selv, en af grundene til at hun allerede som 5-årig begyndte at interesse sig for begrebet papirkunst, for hun klippede bl.a. gækkebreve og fandt så stor interesse i den kunstart at hun livet igennem har haft det som sin absolutte fritidsinteresse. Efter 30 år i Norge, bl.a. som journalistisk underholdningschef på NRK-TV ville skæbnen at ”nogen fik øje på hendes kunstart”, der bl.a. lå under hendes gulvtæpper i størrelse af 2 x 3,5 meter. Denne ærlige fortælling bringer lytterne helt ind i et helt unikt univers og sidste år nåede 22.000 at besøge museet. Lyt med og bliv inspireret og hør den helt specielle historie om papir og kunst på verdens plan der først nu for alvor kommer frem i lyset.

Georg Julin har kendt sangeren og musikeren Ib Grønbech i mange år. Fra før han blev kendt for hits og sange som ”Hvorfor må jeg ik’ få Beatles-hår”, ”Jeg har fået en trailer, og mor har mave på”, ”Peter lå i telt…”, og et hav af andre humoristiske sange som både ældre, men i den grad også unge mennesker kender og stadig kører langvejs for at blive underholdt med, ved mange af de koncerter som Ib Grønbech stadig laver over hele landet. I de tre udsendelser kommer vi endog meget tæt på mennesket bag de festlige sange, for sandheden er, at vendelboen Ib Grønbech har haft et helt andet liv med udfordringer som han på tidspunkter har overvejet hvad han skulle gøre ved – om han ville og i det hele taget kunne fortsætte med at leve. Ib åbner for sit livs inderste oplevelser, problemer, skræk og sygdom, men – forklarer også hvordan han er kommet videre og bl.a. i dag også hjælper andre mennesker, unge som ældre, med lignende problemstillinger. Som en ”barmhjertig samaritaner” vil Ib meget gerne hjælpe andre – men vil ikke have penge for det. Han føler at de mange erfaringer han har fået igennem livet skal gives videre ved at tale om årsager, og ikke bare symptomer. Vi hører om Ib Grønbechs barndom, hvordan han fik mulighed for at få et trommesæt, selv om det ikke var velset i familien, om hans frygt og angst der varede til han fyldte 38 år inden han fik medicinsk behandling, om hans måde at referere til verden på i sine sange, samarbejdet med musikere, og mange andre helt personlige oplevelser. Det sætter mange af de muntre og finurlige tekster i perspektiv og fortæller hvordan livet i showbranchen kan være hårdt arbejde – men alligevel konkluderer – ”hvad har vi dog gjort siden vi skal have det så godt.” – Ib Grønbech opsummerer ved at fortælle at han hele livet har haft en særdeles trofast ven som han dagligt taler med – og takker for hver eneste dag – Vor Herre Jesus. Uden Ham havde det ikke fungeret og han er åben og taknemlig for at have den daglige kontakt. Livsudfordringerne gav, og giver også glæde – og det er Ib dybt taknemlig for.

Georg Julin har kendt sangeren og musikeren Ib Grønbech i mange år. Fra før han blev kendt for hits og sange som ”Hvorfor må jeg ik’ få Beatles-hår”, ”Jeg har fået en trailer, og mor har mave på”, ”Peter lå i telt…”, og et hav af andre humoristiske sange som både ældre, men i den grad også unge mennesker kender og stadig kører langvejs for at blive underholdt med, ved mange af de koncerter som Ib Grønbech stadig laver over hele landet. I de tre udsendelser kommer vi endog meget tæt på mennesket bag de festlige sange, for sandheden er, at vendelboen Ib Grønbech har haft et helt andet liv med udfordringer som han på tidspunkter har overvejet hvad han skulle gøre ved – om han ville og i det hele taget kunne fortsætte med at leve. Ib åbner for sit livs inderste oplevelser, problemer, skræk og sygdom, men – forklarer også hvordan han er kommet videre og bl.a. i dag også hjælper andre mennesker, unge som ældre, med lignende problemstillinger. Som en ”barmhjertig samaritaner” vil Ib meget gerne hjælpe andre – men vil ikke have penge for det. Han føler at de mange erfaringer han har fået igennem livet skal gives videre ved at tale om årsager, og ikke bare symptomer. Vi hører om Ib Grønbechs barndom, hvordan han fik mulighed for at få et trommesæt, selv om det ikke var velset i familien, om hans frygt og angst der varede til han fyldte 38 år inden han fik medicinsk behandling, om hans måde at referere til verden på i sine sange, samarbejdet med musikere, og mange andre helt personlige oplevelser. Det sætter mange af de muntre og finurlige tekster i perspektiv og fortæller hvordan livet i showbranchen kan være hårdt arbejde – men alligevel konkluderer – ”hvad har vi dog gjort siden vi skal have det så godt.” – Ib Grønbech opsummerer ved at fortælle at han hele livet har haft en særdeles trofast ven som han dagligt taler med – og takker for hver eneste dag – Vor Herre Jesus. Uden Ham havde det ikke fungeret og han er åben og taknemlig for at have den daglige kontakt. Livsudfordringerne gav, og giver også glæde – og det er Ib dybt taknemlig for.

Georg Julin har kendt sangeren og musikeren Ib Grønbech i mange år. Fra før han blev kendt for hits og sange som ”Hvorfor må jeg ik’ få Beatles-hår”, ”Jeg har fået en trailer, og mor har mave på”, ”Peter lå i telt…”, og et hav af andre humoristiske sange som både ældre, men i den grad også unge mennesker kender og stadig kører langvejs for at blive underholdt med, ved mange af de koncerter som Ib Grønbech stadig laver over hele landet. I de tre udsendelser kommer vi endog meget tæt på mennesket bag de festlige sange, for sandheden er, at vendelboen Ib Grønbech har haft et helt andet liv med udfordringer som han på tidspunkter har overvejet hvad han skulle gøre ved – om han ville og i det hele taget kunne fortsætte med at leve. Ib åbner for sit livs inderste oplevelser, problemer, skræk og sygdom, men – forklarer også hvordan han er kommet videre og bl.a. i dag også hjælper andre mennesker, unge som ældre, med lignende problemstillinger. Som en ”barmhjertig samaritaner” vil Ib meget gerne hjælpe andre – men vil ikke have penge for det. Han føler at de mange erfaringer han har fået igennem livet skal gives videre ved at tale om årsager, og ikke bare symptomer. Vi hører om Ib Grønbechs barndom, hvordan han fik mulighed for at få et trommesæt, selv om det ikke var velset i familien, om hans frygt og angst der varede til han fyldte 38 år inden han fik medicinsk behandling, om hans måde at referere til verden på i sine sange, samarbejdet med musikere, og mange andre helt personlige oplevelser. Det sætter mange af de muntre og finurlige tekster i perspektiv og fortæller hvordan livet i showbranchen kan være hårdt arbejde – men alligevel konkluderer – ”hvad har vi dog gjort siden vi skal have det så godt.” – Ib Grønbech opsummerer ved at fortælle at han hele livet har haft en særdeles trofast ven som han dagligt taler med – og takker for hver eneste dag – Vor Herre Jesus. Uden Ham havde det ikke fungeret og han er åben og taknemlig for at have den daglige kontakt. Livsudfordringerne gav, og giver også glæde – og det er Ib dybt taknemlig for.

I flere tidligere udsendelser har Georg Julin givet indblik i de vilkår og udfordringer der er for psykiatrien i Danmark. Med bl.a. behandlere, pårørende, sygdomsramte og i foreningsregi. I denne podcast møder Georg Julin en socialpædagog og støtte/kontaktperson under psykiatrien på Bornholm, der har sine opgaver som hjemmebesøgende. Tina Kornbek Meyer fortalte i en personlig samtale med Georg Julin om sit arbejde, at ”det totalt havde forandret hendes liv”, og da Georg Julin bl.a. kender Tina Kornbek Meyer fra hendes tidligere tid i mediebranchen, blev han naturligt nysgerrig over at høre den – i hans øre – positive udlægning af hendes arbejde med psykiatrien igennem nu flere år. Podcasten går derfor dybt ind i hendes arbejde, og giver et meget personligt indtryk af at have med sårbare mennesker at gøre – men også hvordan arbejdet har givet både borgeren og Tina Kornbek Meyer et nyt håb i mange tilfælde. Det er med andre ord et personligt portræt af arbejdet og medarbejderen, hvor det inderste i hendes hjerte får lov at bidrage positivt til dagligdagen – uden på nogen måde at gå i detaljer om den enkelte borger – og der er derfor fuld anonymitet. En samtale der for en gang skyld sætter fokus på en positiv side af den meget ofte kritiserede psykiatri i Danmark.

Georg Julin besøgte den berømte Louisekroen i Bølshavn på Bornholm for bl.a. at høre historien om hvordan flere kvinder gennem 172 år har haft særlig omsorg for ”husmandsstedet”. Louise Rasmussen, bedre kendt som Grevinde Danner og gift med Kong Frederik d.7. var den første. Louisekroens historie begynder dog først i 1973. Her blev kroen åbnet som spisested og steakhouse af Grethe Damgaard, der kom fra Herning. Med inspiration fra familiens restaurant, Hereford Beefstouw i Lund, ombyggede Grethe Damgaard det gamle husmandssted til en restaurant. Stalden blev til køkken, og de gamle værelser og stuer blev til

charmerende restaurantlokaler. Rygterne om de saftige og møre bøffer nåede snart både lokale og turister, og mange af Louisekroens gæster har således en mangeårig tradition for at besøge kroen. I slutningen af 1970’erne solgte Grethe Damgaard Louisekroen til et lokalt par, Margit og Robert Hansen, og i hele 39 år stod de i spidsen for Louisekroen. I 2018 valgte Robert og Margit meget fortjent at trække sig tilbage, og de solgte Louisekroen til det nuværende ejer-og værtspar Jan Handberg og Vibeke Kruse. Så – der står altid en kvinde bag, men i denne podcast fortæller både Jan og Vibeke historien om stedet og ikke mindst det helt specielle udvalg af retter med specialimporteret kød fra bl.a. Finland. Velkommen til 50-årsjubilæet for Louisekroen i Bølshavn.

Georg Julin mødte i foråret 2023 Bornholms borgmester Jacob Trøst. Som medlem af Det Konservative Folkeparti, og efter kun få måneder på Bornholm som politibetjent, blev han overraskende udpeget til borgmester af bl.a. Enhedslisten. En højst overraskende udgang på en konstitution der også senere skulle vise sig at blive et dilemma for den nyvalgte politiker. En situation der næsten kan sammenlignes med hvad der skete for den københavnske overborgmester der også måtte se sig i rollen som borgmester uden indflydelse. Øen Bornholm er dog mindre i omfang, og efter nogle dage hvor Jacob Trøst ganske grundigt overvejede sin situation, tog han bogstaveligt talt arbejdstøjet på som borgmester, og har siden været særdeles aktiv og inkluderende i sit daglige arbejde, og på den måde lært bornholmerne og deres mening at kende. Den folkelige opbakning bag personen Jacob Trøst synes at være helt tydelig, uanset hvilken partifarve man repræsenterer. At have erfaring med sig som politibetjent i særledes alvorlige kriminalsager, lader til at have haft en positiv indflydelse på borgmesterens daglige arbejde. Ved adskillige firma- og institutionsbesøg samt flere offentlige møder om aktuelle emner som f.eks. Bornholms kommende levering af grøn energi til både Tyskland og det øvrige Danmark, men måske ikke Bornholm selv, er et kernepunkt i de forhandlinger som Jacob Trøst har påtaget sig for at sikre bornholmerne at Folketingets beslutninger om at bruge øen til forsyning for andre lande og landsdele, også nødvendigvis får glæde for indbyggerne på den ø der i sin tid blev betegnet som Bright Green Island. Den personlige samtale med Jacob Trøst giver indblik i et menneske der nok mere er omsorgspraktikker end traditionel politiker. Måske opskriften på den politikertype som befolkningen i virkeligheden ønsker, i hvert fald hvis man spørger bredt omkring på Bornholm.

Georg Julin mødte i foråret 2023 Bornholms borgmester Jacob Trøst. Som medlem af Det Konservative Folkeparti, og efter kun få måneder på Bornholm som politibetjent, blev han overraskende udpeget til borgmester af bl.a. Enhedslisten. En højst overraskende udgang på en konstitution der også senere skulle vise sig at blive et dilemma for den nyvalgte politiker. En situation der næsten kan sammenlignes med hvad der skete for den københavnske overborgmester der også måtte se sig i rollen som borgmester uden indflydelse. Øen Bornholm er dog mindre i omfang, og efter nogle dage hvor Jacob Trøst ganske grundigt overvejede sin situation, tog han bogstaveligt talt arbejdstøjet på som borgmester, og har siden været særdeles aktiv og inkluderende i sit daglige arbejde, og på den måde lært bornholmerne og deres mening at kende. Den folkelige opbakning bag personen Jacob Trøst synes at være helt tydelig, uanset hvilken partifarve man repræsenterer. At have erfaring med sig som politibetjent i særledes alvorlige kriminalsager, lader til at have haft en positiv indflydelse på borgmesterens daglige arbejde. Ved adskillige firma- og institutionsbesøg samt flere offentlige møder om aktuelle emner som f.eks. Bornholms kommende levering af grøn energi til både Tyskland og det øvrige Danmark, men måske ikke Bornholm selv, er et kernepunkt i de forhandlinger som Jacob Trøst har påtaget sig for at sikre bornholmerne at Folketingets beslutninger om at bruge øen til forsyning for andre lande og landsdele, også nødvendigvis får glæde for indbyggerne på den ø der i sin tid blev betegnet som Bright Green Island. Den personlige samtale med Jacob Trøst giver indblik i et menneske der nok mere er omsorgspraktikker end traditionel politiker. Måske opskriften på den politikertype som befolkningen i virkeligheden ønsker, i hvert fald hvis man spørger bredt omkring på Bornholm.